Jin Pal Hapkidojphapkidosign banner

Hapkido (합기도), kan deles op i tre ord:
hap (합) - harmoni, koordinere, forene;
ki (기) - energi, sjæl, styrke, kraft;
do (도) - vej, system, kunst.


Hapkido er, ligesom Taekwondo, en koreansk kampkunst. Det er en form for selvforsvar, der benytter sig af spark, slag og stød som set i Taekwondo samt låse, kast, trykpunkter og frigørelses- og faldteknikker. Hapkido indeholder ligeledes traditionelle våben som kort og lang stav, stok, reb, nunchaku og sværd.

Hapkido indeholder teknikker til både lang og kort afstand såvel som gulvkamp, og der trænes i at kunne forsvare sig mod én eller flere angribere af både trænet og utrænet art. Hapkido lægger stor vægt på cirkelær bevægelse og udnyttelse af modstanderens kraft i stedet for at bruge kraft mod kraft - begge dele for at kunne manipulere og opnå kontrol af modstanderen. Fodarbejde og positionering af kroppen er her vigtig.

Hapkido er en stilart der, ligesom moderne Aikido, har udviklet sig fra Daito-ryu Aiki-jujutsu. Den opstod ved at koreaneren Choi Yong Sul, vendte tilbage til Korea efter 2. Verdenskrig, hvor han havde boet i Japan i 30 år, og trænet under Takada Sokaku. Han begyndte at undervise Daito-ryu Aiki-jujutsu i Korea, men stilen fik koreanske fod- og håndteknikker fra stilarter som Taekgyon og Tangsoodo, og har gennemgået stor forandring gennem tiderne - dog forbliver de grundlæggende principper de samme.

I Yang-Um principperne, der er i alle former for kampkunst, repræsenterer Hapkido Um-delen (blødt og cirkulært), hvor Taekwondo repræsenterer Yang-delen (hårdt og direkte). Dog skal vi huske at ingen er 100 % sort og hvid, da der er en hård linje i Um formen og en blød linje i Yang formen - efter spiral princippet.

Hapkido er en elegant kampkunst, med mange forskellige stilarter (Kwan), med mange forskellige måder at udføre de samme teknikker på. Dog er der tre grundprincipper, som binder dem alle sammen under et tag:

  • Modstandsløs (Kraftløs: "Hwa" betyder på koreansk blomst eller yndig)

  • Cirkulære bevægelser (Cirkulær bevægelse: "Won" betyder på koreansk cirkler)

  • Princippet af vand ("Yu" eller “Ryu” betyder på koreansk vand eller strømmende flod)

Hwa, eller modstandsløs, er simpelthen princippet om at reagere på et angreb, ved at være afslappet, og undgå at gå direkte imod modstanderens stærkeste side med egen kraft.

Won, eller cirkulære bevægelser, afbøjer og overtager modstanderens kraft ved hjælp af naturlige og flydende cirkulære bevægelser: Hvis modstanderens angreb er i en lineær bevægelse, vil kraften, ”Ki” og hastighed blive ført i en cirkulær blokering, som ender mod ham selv, og dermed annulleres hans angreb. Derefter, vi kan starte vores egne angrebsteknikker for at uskadeliggøre vedkommende. Derfor jo større og stærkere en modstander er, jo bedre er det for en Hapkido-udøver.

Yu eller Ryu, princippet af vand. Selvom vand er et ”Um” element, som er blødt når vi rører det og tilpasser sig til alle beholdere, skal man ikke glemme at det samme vand kan have utrolige krafter, i store mængder. Vi har alle prøvet at stå stille i vandet på stranden, med bølgerne imod sig, eller set hvordan vand strømmer ned af et vandfald, eller river alle ting med sig under en oversvømmelse eller tsunami. Det er de samme principper vi bruger, når vi udøver selvforsvar i Hapkido. Vi skal være flydende og bløde med vores Ki i den første del, og hårde og hurtige i den anden del af hver teknik.

 

Vi træne Jin Pal Hapkido en gang om månede for alle og for trænere samme med få udvalgt elever om lørdag fra kl.12.30 til kl.14.

 

Næmere information kan finder på hjemsiden: http://www.jinpalhapkido.dk eller http://en.wikipedia.org/wiki/Hapkido  

 

 Beusanim Con og Tung02